Salgsmodning

Hvad er salgsmodning? I forbindelse med salg af forretninger – og virksomheder i al almindelighed – er det vigtigt at tilrettelægge processen ordentligt og i god tid. Så er både ejer og virksomheden forberedt til salget. Der kan desuden være fordele i at ændre ved forhold i virksomhedens struktur, forretningsgang mv. Det kaldes at salgsmodne virksomheden og indebærer i sin grundform at gøre den klar til salg.

Fordele ved salgsmodning af butik og forretning

Ofte vil salgsmodning af forretningen foruden en lettere salgsproces også føre til en højere salgspris og dermed et større provenu til indehaveren. Dette faktum eksemplificeres bedst ved sammenligning med kapitalfonde. Kapitalfondenes incitament til at opkøbe for eksempel detailkæder er, at de efter købet rationaliserer og optimerer forretningsgang og drift, for så igen at sælge kæden igen efter nogle år men til en højere pris (exit).

Generationsskifte og salg af butikker er begivenheder, det tager flere år at tilrettelægge. Det bliver aldrig for tidligt, men tværtimod ofte for sent. Start nu og vær sikker på, at salgsmodningen sker rettidigt, så du får mest muligt ud af salget.

Vi hjælper dig sikkert igennem processen

Hos ButiksBørsen har vi mange års erfaring med salg af butikker og virksomheder, og hvis du som kunde hos os får hjælp til salgsmodningen, skræddersyer vi et forløb, der passer til netop din forretning. Det giver det bedste resultat og den mest glidende overgang til de nye ejere.

Vi er med hele vejen fra rådgivning i forbindelse med salgsmodningen til formidlingen af salget af forretningen. Vi hjælper altså både med at gøre den klar til at blive solgt og hjælper med at finde en den helt rette køber.

Kontakt os hellere før end senere. Vores dygtige medarbejdere deltager altid gerne i et uforpligtende møde om dine udfordringer i forbindelse med at salgsmodne din butik til salg. Her kan du også blive klogere på, hvordan vi kan hjælpe med at optimere udbyttet af salget.