Opsving giver flere salg af butikker

Dato: januar 20, 2014

Opsving giver flere salg af butikker. Stigende forbrug betyder, at tiden er mere gunstig for investeringer i detailhandlen.

I den seneste tid har flere store aktører indenfor detailhandelen, herunder developere og store kæder, meldt om nye projekter og planer om ekspansion. Optimismen er spirende og der er en tro på fremgang for detailhandlen.

”Det ser lyst ud nu efter den lange periode med afmatning i forbruget, der betød, at detailhandlen mange steder har været hårdt presset. Det har igen betydet et pres på prisen, når vi har gennemført ejerskifter, men netop derfor er det nu muligt at købe veldrevne forretninger til relativt billige penge,” siger Thomas Egedgaard, direktør i ButiksBørsen A/S.

Direktøren vurderer, at det kommende opsving i forbruget alt andet end lige vil afkorte tilbagebetalingsperioden, og dermed gøre en investering i en god butik endnu bedre.

Thomas Egedgaard kan bl.a. berette om et yngre ægte par fra Fyn, som har øjnet muligheden og har købt de to modetøjsforretninger, Rosemary i Odense og Assens, som led i et generationsskifte.

Succesfaktorer Som et resultat af, at detailhandlen i en årrække har haft det svært, så er der mange nødlidende eller dårligt drevne butikker til salg. Thomas Egedgaards råd er, at det gælder om at være påpasselig og få gennemgået forretningen til bunds, når man søger efter den rette investeringsmulighed.

Uanset opsvingets omfang så må detailhandelen sande, at internettet er vejen frem. En stadig større del af omsætningen sker på nettet, ligesom handel via mobiltelefoner er i stor vækst. Tendensen er, at der handles via flere kanaler, men i et samspil. Således er det ikke passé med fysiske forretninger, da det trods alt stadig er forbrugernes mest foretrukne handelskanal.

”Nøglen til succes er ikke kun at gøre investeringen på det rette tidspunkt, men måske vigtigst af alt at forstå nutidens forbrugere og samspillet mellem detailhandlens kanaler og have de rette kompetencer til at agere i dem,” vurderer Thomas Egedgaard.

Nye Salgsemner

Nye Købsemner

Webshop

Hele landet

Webshop

Uden betydning (flytbar)